top of page

 Italiensk sprog og kultur i Palermo

v/ Francesca La Fiora og Tine Kragh

 

Kursus periode: 16. okt. - 23. okt. 2021

 

Har du lyst til at lære italiensk i en afslappet og hyggelig atmosfære i en af de mest fascinerede byer på Sicilien? Så er dette et kursus for dig!

 

Vores sprogundervisning, som kan være både i grupper eller enetimer henvender sig primært til studerende med et lille kendskab til italiensk, fra let øvede til meget øvede.

Vi lærer sproget med Francesca om formiddagen og er rundt i byen med guidede ture på dansk med Tine om eftermiddagen, eller vice versa, og ser mange af Palermos seværdigheder.

Dette giver en optimal mulighed for at få sproget ind under huden.

 

 

Palermo er en vidunderlig by, både historisk, kunstnerisk - på alle måder en livlig og pulserende storby.

Vi skal rundt og se Palermos katedral, Normanner Paladset, Quattro Canti, spændende museer, markeder og mange andre af byens seværdigheder- om aftenen spiser vi sammen på nogle af Palermos gode restauranter.

Der vil være en endagstur til den nærliggende bjergby Monreale. Her kan vi opleve en lille siciliansk by, hvor vores underviser Francesca kommer fra. Vi ser den flotte domkirke med de imponerede byzantinske mosaikker og det tilhørende kloster.

 

Dagene vil være fuld af sprog og læring og om aftenen vil der også være mulighed for at deltage i foredrag og filmfremvisninger.

Blandt andet vil Francesca holde et foredrag, hvor hun giver et litterært perspektiv på Sicilien gennem en af de største sicilianske forfattere, Luigi Pirandello.

Desuden vil der være et foredrag om ”Siciliens kunstskatte”, hvor vi ser flotte fotos fra hele hele øen.

Andre dage mødes vi på restauranter og cafeer hvor vi holder samtalesalon.

Det bliver en berigende uge, fuld af oplevelser og læring.

 

 

Holdets lærere og undervisere er Francesca La Fiora og Tine Kragh - begge erfarne undervisere, foredragsholdere og rejseledere

Francesca er selv fra Sicilien og er bosat i København, hvor hun har undervist i italiensk på Studieskolen siden 2008.

 

Francesca har endvidere en ph.d.-grad i filosofi, og hun forsker på Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, hvor hun er i gang med at oversætte Kierkegaards “Opbyggelige Taler i forskjellig Aand” fra 1847.
 

Tine Kragh er kunstner og kunsthistoriker cand.mag. og har arbejdet som rejseleder i flere år. Hun har desuden boet på Sicilien.

Som kunstner har Tine udstillet mange steder i Danmark blandt andet Charlottenborgs forårsudstilling og rundt omkring i Italien, blandt andet Vatikanets paladser i Rom.

Tine Kragh er endvidere ved at skrive en bog om Siciliens Kunstskatte.

 

Højskolen på Sicilien.

"Italiensk sprog og kultur i Palermo"

Dagsprogram:

1. dag: 

 

Ankomst

 

Velkomst middag i Palermos centrum - vi introduceres til hinanden og ugens program.

Mindre guidet rundtur i byen omkring vores hotel og drink by-night.

 

2. dag:

 

Kl. 9 - 12 Italiensk undervisning med Francesca la FIora.

Frokost

Kl.14 - 17

Rundtur i centrum med Tine Kragh af Palermo, Katedralen, Quattro Canti, Chiesa San Cataldo, Piazza Pretoria og markedet Vucciria - hvor vi afslutter med skønne sicilianske kager.

 

Filmaften kl. 21: ”Leoparden” 1963 af Luchino Visconti

 

 

3. dag

 

Kl.9 - 12

Vi starter tidligt på det livlige marked Ballaro med mulighed for at prøve Siciliansk street-food, derefter skal vi rundt og se blandt andet den fine normanner kirker, Chiesa san Giovanni degli Erimiti og Palazzo Normanni med den lille kirke Capella Palatina med de fine mosaikker.

Frokost

Kl.14 -17 Italiensk undervisning

 

Foredrag. Aften. kl.18 Foredrag med et litterært perspektiv på Sicilien, gennem en af de største sicilianske forfattere, Luigi Pirandello af Francesca La Fiora.

 

4. dag

Kl. 10 - 16 Heldagstur til Monreale- undervisning og guidet tur i byen og den smukke domkirke, med de imponerende byzantinske mosaikker og dens tilhørende klostergård.

Vi spiser fælles frokost i byen.

Derefter mulighed for at udforske byen og nyde den flotte udsigt over Palermo bugten.

 

5. dag

Fridag

Mulighed for at tage på udflugt til f.eks. Cefalú, afslapning i Palermo eller til stranden Mondello, Monte Pellegrino el. andet. Underviserne hjælper gerne med udflugter eller andre anbefalinger.

 

Foredrag. Aften: Kl.18 Foredrag om Siciliens kunstskatte af kunsthistoriker Tine Kragh

 

6. dag

Kl. 9 - 12 Italiensk undervisning

Frokost

Kl. 14 -17

Tur til Palermos fine botaniske have, Orto Botanico, besøge den åbne kirke uden tag; Chiesa di Santa Maria dello Spasimo, Villa Giulia parken med flotte skulpturer af Marabitti og vi afslutter med en spadseretur ved havnen og vandet.

 

7. dag

 

Kl. 9 - 12 Italiensk undervisning

Frokost

Kl. 14 -17 Vi bevæger os ned af gågaden Via Maqueda og området ved Teatro Massimo, ser det imponerende teater, markedet Il Capo, museet Museo Salinas, et arkæologiske museum med mange sjældne fund fra hele Sicilien og området er fuld af gode restauranter og butikker

Afslutningsmiddag i Palermos centrum.

 

8. dag

 

Hjemrejse dag til København lufthavn

Inklusiv i rejsen:

- Fly til og fra København til Sicilien

- Transfer fra lufthavnen til hotel og retur.

 

- Godt hotel centralt beliggende i Palermo med morgenmad:

Se mere her:

http://www.hoteljoli.com/da/index.htm

- Hver dag er der ialt 6 timers undervisning deraf ca. 3 timer Italiensk undervisning, for alle - begyndere såvel som øvede. Vores italiensk lærer, Francesca, kontakter folk inden afrejse for at finde folks niveau og alle kan være med og få noget ud af undervisningen.

- Guidet ture enten eftermiddag eller formiddag- med kultur og kunst i Palermo.

- En udflugt til byen Monreale.

- Støtte og hjælp fra Højskolens på Siciliens ansatte gennem hele turen.

- Udover undervisningen vil der være foredrag, samtalesalong, film om aftenen på hotellet og meget mere.

-  morgen mad på hotellet.

Pris: 10.995,-

Bestil rejse her: hoejskolensicilien@gmail.com

 

Højskolen på Siciliens tekniske Rejsearrangør:

Italien Information Service a/s - Rejsebureau

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1324

Ved Ib Larsen, Italiensk konsul og Presidente Società Dante Alighieri

 KOntakt:

Tel (+45) 8626 1666  -  italien@iis.dk

Rejsen er ikke inklusiv:

- Måltider ud over morgenmad på hotellet.

- Museumsentreer 

- Byskatter (1.5 Euro per nat)

Der kan ske ændringer i programmet kan i særlige tilfælde. 

bottom of page