OPDAG VESTSICILIEN 

Mazara del Vallo. 25. sept. – 2. okt. 2021

Turen ledes af Tine Kragh, kunsthistoriker og kunstner, og forfatter og journalist cand. mag. i italiensk; Cecilie Marie Meyer.

I denne uge får du en intensiv indsigt i Vestsiciliens omfangsrige kunst- og kulturskatte. Vi bor i byen Mazara del Vallo, en stort set ukendt by for os danskere. Byen ligger ved havet. Den er en af Italiens største fiskerihavne og er en meget interessant kulturby. 

Rejsen er for dem der netop vil lære et nyt område at kende på Sicilien, bo i en by hvor turister sjældent kommer og opleve hvordan Vestsicilien gemmer på nogle af øens mest spændende og smukke seværdigheder.

I selve byen findes en dejlig strand med strandbarer – og i september er vejret perfekt.

Vi skal opdage den ægte sicilianske stemning i byen Mazara del Vallo –

det ideelle sted både med hensyn til kultur, kunst, strand, mad & vin.

Byen har så meget at byde på, blandt andet den 12 km lange strandpromenade,

en smuk normannisk katedral, fine museer, barokkirker med katakomber, et lille teater

og ikke mindst har byen en meget smuk keramikrute, skabt af den tidligere borgmester, 

hvor man kan se nutidige keramikudsmykninger, flotte vaser og kunst - området kaldes

kasbah'en - det er en eventyrlig oplevelse at gå i det område. 

 

                                                                   Der bliver også en rig lejlighed til at nyde de lokale råvarer som vin, kager, ost,                                                                            citroner, grillede fisk, Cous-Cous, blæksprutter, røde rejer, appelsiner, pistacie,

                                                                   kapers, lokalt salt, m.m. -  byen er faktisk også kendt på hele Sicilien                                                                                            for sine gode restauranter. Derudover bliver området besøgt for sine fine vine.

                                                                   Vi bor på et dejligt firestjernet hotel med swimmingpool: Mahara Hotel - lige ud                                                                          til havet.

                                                                   Læs mere: https://www.maharahotel.it

                                                                   Vi skal på flere forskellige udflugter, blandt en til Palermo og Monreale. En                                                                                  dag tager vi til den hyggelige by Marsala, og sejler ud til den helt specielle                                                                                  fønikiske ø Mozia med det flotte museum. Vi tager også på heldagstur til det           smukt beliggende arkæologiske område Selinunte og spiser ved vandet i den hyggelige by Marinella di Selinunte.

Turen ledes af Tine Kragh, kunsthistoriker og kunstner, byen er et af hendes yndlingsbyer på Sicilien – hun har selv boet der. Hun kender Sicilien godt og er ved at skrive en bog om Siciliens kunstskatte.

 

Derudover er vi så heldige at Cecilie Marie Meyer, der er forfatter til Turen går til Sicilien og den nye bog Mezzogiorno – Mennesker og mirakler under Syditaliens sol, kommer flere af dagene og fortæller om den syditalienske hverdag. 

 

Cecilie vil tage med på vores udflugt til Monreale og Palermo og fortælle om de sicilianske mentaliteter, og traditioner: Med udgangspunkt i hendes bog Mezzogiorno, som baserer sig på hendes

eget liv i Syditalien med kæreste og svigerfamilie, gør hun os blandt andet klogere

på livet i overtroens tegn, om kærligheden til la madonna og baggårdenes

hemmeligheder.

Desuden vil Cecilie have en samtalesalon om aftenen hvor vi taler videre om emnet

og om Siciliens evige ledemotiver på turen. 

Det betyder meget for os på Højskolen på Sicilien, at alle oplever en rar, tryg,

hyggelig og sjov uge – derfor er det sociale samvær meget vigtigt for os –

vi hjælper jer på alle måder så vi kan til at skabe et fællesskab.

 

Dagsprogram:

Dag 1. Ankomst til Sicilien. 

Vi flyver fra København til Palermo og ankommer om aftenen til den autentiske

by Mazara del Vallo hvor vi indlogeres på vores hotel.

Aftenen:

VI tager til en lokal restaurant og spiser velkomstmiddag - introduceres til hinanden og gennemgår programmet.

Derefter går vi en lille aftentur rundt i byen Mazara del Vallo og får en godnatdrink. 

 

 

Dag 2. Mazara del Vallo 

I dag skal vi lære den helt specielle by Mazara del Vallo at kende. Stemningen i denne by er så siciliansk - som det bliver.

 

Formiddag:

Vi skal se den smukke normanner katedral, høre om den moderne kunstner Pietro Consagra der kommer fra byen, se normanner buen: Archo Normanno, Jesuiter klostret, Chiesa Sant’Ignazio m.m.

 

Eftermiddag:

Se Museo Il Satiro danzante, med den smukke græske skulptur fundet uden for Mazara del Vallos kyst, opleve det lille Teatro Garibaldi og strandpromenadens, liv og leben, en søndag eftermiddag.

 

 

Dag 3. Templerne i Selinunte 

Heldagstur til det meget smukt beliggende arkæologiske område Selinunte, et af de største arkæologiske områder i Europa. Her findes de bedst bevarede græske ruiner i hele middelhavsområdet. Byen blev grundlagt i år 628 f.Kr. og har en lang og dramatisk historie.

Efter besøget i Selinunte, tager vi mod havnebyen Marinella di Selinunte og spiser sen frokost, hvorefter der vil være mulighed for at udforske området lidt på egen hånd og eventuelt bade på den brede sandstrand.

 

 

Dag 4. Vi udforsker byen Mazara del vallo.

 

Formiddag:

Se Chiesa San Francesco, den imponerende kirke med de svulstige barokke udsmykninger, opleve fiskerihavnen og opdage Casbah’en et område med små stræder i byen, med smukke og idylliske udsmykninger i keramik, udført af lokale kunstnere.

 

Eftermiddag: 

 

Foredrag af Cecilie Marie Meyer om Siciliens evige ledemotiver. 

 

Aften:

Samtalesalon med Cecilie Marie Meyer med udgangspunkt i hendes bog; Mezzogiorno – Mennesker og mirakler under Syditaliens sol. 

 

 

Dag 5. Heldagsudflugt Palermo og domkirken i Monreale.

Med Tine Kragh og Cecilie Meyer, Tine vil fortælle om Palermo og Monreale, kunst, kultur og historie og Cecilie fortæller om den sicilianske mentalitet, traditioner og den helt specielle syditalienske livsførelse.

Vi kører nu til Monreale knap 10 km syd for Palermo, hvor vi besøger den imponerende domkirke fra 1174. Det er et fantastisk eksempel på normannisk arkitektur. Indvendig er kirken med de forgyldte vægge og skønne mosaikker nærmest paradisisk smuk. I koret ser vi en imponerende mosaik af Den Almægtige Kristus – i byzantinsk stil kaldet Pantokrator. 

 

Herefter tager vi til Palermo og bevæger os gennem den pulserende storby og spiser street-food til frokost på en af markederne. 

Efter frokost går vi gennem Palermos centrum og ser fontænen Piazza Pretoria og Quattro Canti, vejkrydset der er en attraktion, med sine flotte vandfald og skulpturer, og vi stopper ved Piazza Pretoria og beundrer den imponerende fontæne. Vi besøger også kirken Martorana med de fine mosaikker og den lille kirke San Cataldo i Palermos centrum.

Derefter skal vi se Palermos domkirke, med de vigtige gravmonumenter blandt andet Palermos skytshelgenindes Santa Rosalia grav og normanner kongen Roger II. 

Vi afslutter i palmeparken Villa Bonnano - efter at have set en romersk villa med fine mosaikgulve.  

 

Derudover vil Cecilie løbende på vores udflugt fortælle om den sicilianske kultur, blandt andet når vi støder til et af de store strøg om vigtigheden af la passeggiata. Vi vil stoppe mange steder og høre gode historier blandt andet om dødsannoncerne i gadebilledet (annunci funebri), og de mange madonna-billeder.

Vi stopper ved Piazza Caracciolos springvand hvor hun vil fortælle om Palermos og Siciliens fabeldyr (krokodillen/elefanten/leoparden). 

Til eftermiddagskaffen - på kaffebaren - vil hun fortælle om den syditalienske kaffekultur.

 

 

Dag 6. Mazara del vallo 

 

Formiddag: fri

 

Eftermiddag:

Vi går langs strandpromenaden ud til kirken; Chiesa San Vito – vi hører om kirken, de sicilianske helgener og især byens helgen San Vito.

Vi taler lidt om forskellen mellem protestantisme og katolicisme over en kaffe, kage og el. is på et af Siciliens bedste konditorier.

 

Aften:

Foredrag af Tine Kragh: Siciliens kunstkatte med mange gode fotos fra hele øen.

 

 

Dag 7. Heldagsudflugt til Mozia og Marsala. 

Vi ankommer til færgelejet og tager båden til den lille ø Mozia, som er en gammel fønikisk koloni. Øen er arkæologisk helt enestående da den står som dengang fønikerne var på øen. Her skal vi opleve museet og de forskellige områder på øen. Der bliver tid til en spadseretur og til at nyde den dejlige natur.

Kaffepause på øen. 

Derefter bevæger vi os mod byen Marsala og passerer de store naturområde nær Marsala, her er masser af fugle - blandt andet flamingoer. Området er også kendt for den specielle saltudvinding, som vi også vil kigge på. Det er et ganske flot syn. 

I Marsala der ligger på Siciliens vestligste spids, vi spiser frokost i byen og hygger os i byens herlige centrum med den smukke katedral. Det anbefales at smage på den kendte Marsalavin. Byen rummer også et meget interessant museum med blandt andet et meget velbevaret fønikisk skib. Derudover et arkæologisk område med en romersk villa med fine mosaikgulve. 

 

Aften:

Afskedsmiddag i Mazara del vallo.

 

 

Dag 8. Hjemrejse. 

Vi rejser tilbage til Danmark.

Pris: DKK 10.980

Bestil rejsen her - hos Højskolen på Siciliens tekniske rejsearrangør.

Panorama Travel

Medlem af Rejsegarantifonden
 

Kontaktinformation:

kontakt@panoramatravel.dk

+45 70707316

https://panoramatravel.dk/rejse/sicilien

Mandag, onsdag og fredag:   9 – 17

Tirsdag og torsdag:   9 – 18

Rejsen inkluderer

  • Fly København-Palermo / Palermo-København

  • Transfer til og fra lufthavn

  • Overnatning på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse

  • Morgenmad alle dage

  • 2 kompetente rejseledere

  • Transport i egen minibus

  • Dagsudflugt til Selinunte

  • Dagsudflugt til Monreale og Palermo

  • Frokost på madmarked i Palermo

  • Dagsudflugt til Mozia og Marsala

  • Foredrag på hotellet

Rejsen inkluderer ikke

  • Afbestillings- og rejseforsikring

  • Drikkepenge til chauffør og lokalguide

  • Måltider ikke nævnt i programmet

  • Entréer til museer

  • Byskatter (1,5€ per nat)

  • (Evt. eneværelsestillæg: DKK 1.390)