top of page

Kærlighed - i filosofi, litteratur og kunst

Højskolen på Sicilien. 1.- 8. sept. 2020

I denne uge skal vi virkelig omkring i de skønneste emner, filosofi, litteratur, kunst og kærlighed – det bliver intenst. Her vil vores to undervisere, Francesca la Fiora og Tine Kragh undervise i lige netop de fag, der står deres hjerter nærmest. Dagene vil være fyldt af spændende undervisning og ture rundt i Palermo. Om aftenen er der planlagt forskellige

arrangementer, så som forevisning af sicilianske film, foredrag, og lounge med berigende samtaler om dagens emne.

Francesca er sicilianer, og taler dansk og har en ph.d. grad i filosofi, og hun forsker på Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København.

Tine Kragh er kunsthistoriker og kunstner og brænder for den sicilianske kunst - som vi blandt andet skal opleve på nært hold i byen Palermo og Monreale. For Francesca er Sicilien hendes hjemstavn, og Tine er fascineret af det smukke Sicilien og har boet der i perioder i mange år. 

Disse to farverige undervisere og spændende emner vil sætte tankerne i gang undervejs på kurset.

På kurset får i en introduktion til filosoffen Søren Kierkegaard og om kærlighedsbegrebet i Kierkegaards liv og filosofi.

En dag på kurset taler vi om begrebet kærlighed i italiensk litteratur her vil Francesca introducere de tre store italienske litterære forfattere Dante Alighieri, Francesco Petrarca og Giovanni Boccaccio og berette om deres store kærlighedsforhold.

Vi gennemgår kærlighedsbegreberne i den græske filosofi. Grækerne havde rigtig mange forskellige ord til at dække dette begreb, som agápe, filía, storgé og eros. 

Her sættes især fokus på kærlighedsbegrebet hos Platon.

Flere af dagene skal vi rundt med Tine Kragh og se på kærlighed til kunst i Palermos gader, kirker og museer.

Vi bor i Palermo, Siciliens hovedstad, på det hyggelige Hotel Joli.

Byen er kendt for sine fascinerende markeder, alsidige arkitektur, antikke monumenter, flotte museer og livlige gadeliv.

 

Vi er så heldige at i denne uge fejrer Palermo også sin skytshelgeninde Rosalia, som har en stor kærlighed til, vi vil så vidt muligt prøve at deltager nogle af arrangementerne.

 

 

 

Program:

 

Tirsdag:

Efter ankomst til Palermo, introducerer vi jer til byen – på en guidet rundtur i byens centrum og gågader. Om aftenen går vi ud i byen og spiser middag sammen på en lokal restaurant, der serverer et væld af sicilianske specialiteter og lokal vin. Her introducerer vi også ugens program og orienteres om praktiske oplysninger.

 

Onsdag:

De kommende dage står i kunstens tegn, og kærligheden til kunsten, særligt siciliansk kunst, af Tine Kragh.

Tine har udvalgt helt specielle steder i Palermo, vi skal se, kendte og mindre kendte - i dag søndag starter vi i katedralen og studerer kirkens kunst og historie, der er mulighed for at deltage i messe.

Derefter går vi ud i området omkring katedralen og ser Quattro Canti og den smukke renæssancefontæne på Piazza Pretoria. 

Om eftermiddagen spadserer vi som andre palermitanere, på søndagstur, ned ad Via Maqueda mod Teatro Massimo og området omkring det imponerende teater.

 

Aften: Filmen Leoparden af Lampedusa

 

Torsdag:

Vi mødes på hotellet og går mod Piazza Bellini, for at se den fine normanner kirke Martorana dekoreret med byzantinske mosaikker. Derefter skal vi opleve det livlige marked Ballaro - med besøg i Chiesa del Carmine med de flotte udsmykninger af kunstneren Serpotta, besøge Chiesa del Gesu med imponerende barokke stukudsmykninger. 

Vi spiser street-food på markedet Ballaro til frokost.

Herefter bevæger os gennem området Kalsa mod parken Villa Giulia, hvor en frodig park med appelsiner og kaktusser venter - her skal vi blandt andet se den kendte sicilianske kunstner Marabitis skulpturer.

Gennem hele byen vil vi også se på en mere moderne kunst, nemlig street-art, der er meget udbredt i Palermo.

Afslutning og samtalesalon med is ved havnene.

 

Aften: Foredrag om hele Siciliens kunstskatte med masser af gode fotos.

 

Fredag: 

Undervisning i filosofi og med ph.d. og Kierkegaards forsker Francesca La Fiora.

Introduktion til filosoffen Søren Kierkegaard.

​Denne dag med Francesca, handler det om kærlighedsbegrebet i Kierkegaards liv og filosofi. Vi tager udgangspunkt i et af Kierkegaards hovedværker, Kærlighedens Gerninger, for at tænke over og tale om, hvad kristelig næstekærlighed er. Vi reflekterer over buddet om at elske Gud og sin næste som sig selv, og hvordan jeg skal forholde mig til det andet menneske. Vi taler også om kærlighedens betydning i Kierkegaards liv og hans særlige forhold til hans forlovede Regine Olsen. 

 

Aften: Filmen Søren Kierkegaard

Den danske filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855), hans liv, tanker og værker, præsenteres i Anne Regitze Wivels meget personlige film, hvor kendere som Paul Müller, Johannes Møllehave, Joakim Garff og Niels Barfoed forelæser, samtaler og diskuterer. 

Lørdag:

Begrebet kærlighed i italiensk litteratur, hos Dante, Petrarca og Boccaccio

I denne dags undervisning vil Francesca introducere tre store italienske litterære forfattere: Dante Alighieri, Francesco Petrarca og Giovanni Boccaccio. Formålet er at udvikle kærlighedsbegrebet i "Dolce Stil Novo" og hos de tre ovennævnte forfattere ved at sammenligne lighederne og forskellene mellem de tre kvinder, de skildrer i deres værker, dvs. (mellem) Beatrice, Laura og Fiammetta. 

Undervisning i  filosofi og med ph.d. og Kierkegaards forsker Francesca La Fiora.

Aften: Drinksaften på roof-top Lounge med udsigt over hele Palermo.

Søndag:

Heldagstur til byen Monreale.

Byen Monreale ligger smukt på en bjergside med udsigt over Palermo bugten. Conca d’oro, den frodige dal med appelsiner og citroner.

Den hyggelige lille by, med sine mange små stræder og piazza’er.

Her møder vi det typisk sicilianske lokalmiljø. Vi skal blandt andet besøge den imponerende katedral med sine 6000 m2 smukke byzantinske mosaikker og den smukke klostergård.

Vores underviser Francesca kommer herfra og vil vise byen frem på bedste vis.

Mandag:

I dag taler vi om kærlighedsbegrebet i den græske filosofi. Grækerne havde rigtig mange forskellige ord til at dække dette kærlighedsbegreb, som agápe, filía, storgé og eros. 

Vi sætter særlig fokus på kærlighedens begreb hos Platon.

Aften: Om aftenen holder vi evaluering og samtalesalon om kærligheden, filosofi og kunst.

 

Tirsdag:

Hjemrejsedag tilbage til København.

 

 

 

Hvad er inkluderet?

  • Flyrejse tur/retur

  • Lufthavnstransfers til og fra lufthavn

  • Dejlig velkomstmiddag

  • Ophold på centralt beliggende hotel, Hotel Joli med morgenmad.

  • I alt minimum 30 timers undervisning.

  • Heldagstur til byen Monreale

  • Samtalesaloner, filmaftener og foredrag. Et besøg i teater vil også være muligt.

  • Assistance ved behov, af personalet på højskolen, i løbet af hele rejsen.

Pris: 9.995,-

Bestil rejsen her: 

https://bifrostrejser.dk/rejser/kunst-og-kaerlighed-i-palermo-september-2020/book

Rejsen er ikke inkluderet:​

  • Museumsentreer- som man må påregne til omkring 25 Euro. 

  • Måltider ud over morgenmad på hotellet.

  • Byskatter (1,5€ per nat)

Ændringer i rækkefølgen i programmet kan forekomme i særlige tilfælde.

bottom of page