top of page


Pilgrim på Sicilien - et kursus mellem vandring og valfart 

Trapani. Vestsicilien
15 .- 22. maj 2024

OBS! PGA. AFBUD 2 PLADSER LEDIGE

Med cand.theol. og sognepræst Camilla Bækgaard Eriksen og kunsthistoriker Tine Kragh

På dette kursus er den kontemplative vandring i fokus, hvor benene langsomt går fremad, alt imens sindet tilsvarende vender sig indad. 

Kurset henvender sig til dig, som har mod på ydre og indre vandringer i smukke omgivelser. De længste ruter vi går vil være omk. 10 km. 

Vi går sammen i flok, og samtidig går vi som pilgrimme, hver for sig. Somme tider går vi i stilhed, andre gange er turen guidet, med ord og billeder som afsæt for vores vandring.

Kurset vil variere mellem aktive dage og informative dage med bl.a. foredrag og besøg af valfartssteder, ligesom vi også vil berøre katolsk og protestantisk forståelse af vandringen.

 

Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Søren Kierkegaard

På turen bor vi i den skønne by Trapani på Vestsicilien. Den ligger som en tange ud i havet, med kulturelle oplevelser og dejlige badestrande.

I maj er vejret perfekt til vandring, hvor alt er nyudsprunget, grønt og friskt.

Vi bor på et hotel, centralt i byen og herfra tager vi ud på vores vandringer og oplevelser.
 

En dag skal vi vandre på øen Favignana, en af de Egadiske øer – den er billedsmuk og havet er krystalblåt. Her skal vi gå langs vandet, rundt om den østlige del af øen og opleve den enestående og varierede natur med grotter, klipper og sandstrande. I byen kan man efterfølgende besøge det fine museum, skabt i en tidligere tunfabrik, med udstillinger og historie. Den sicilianske Florio familie havde deres luksuriøse sommerresidens her. Denne arkitektoniske perle er det også muligt at besøge. 
Vi sejler fra Trapani til øen, t/r.

 

Trapani ligger ved det særprægede naturområde, hvorfra der udvindes salt. Netop på grund af vandets store saltindhold, ser man her en helt speciel vegetation, og området er kendt som fuglereservat, med bl.a. flamingoer. Vi går fra hotellet mod dette særlige sted, hvor vi skal gå på stierne langs de store saltkar. 
 

Tæt på byen Trapani, ligger bjerget Monte Erice, med byen af samme navn. Det er en middelalderby med borg og spektakulær udsigt ud over hele Vestsicilien og de Egadiske øer. Her går vi op en dag ad små stier og hvor afslutningen er forholdsvis stejl. Vi gennemfører med mange pauser. 
Vi tager kabelbanen ned.

 

En dag kører vi mod Palermo og skal besøge valfartsstedet, hvor Palermos skytshelgeninde døde i en grotte på bjerget Monte Pellegrino. Vi går vejen op ad bjerget og ender ved Santuario di Rosalia, som er smukt beliggende. Her skal vi både se og høre mere om Palermos skytshelgeninde. Efterfølgende kører vi til Palermo og skal opdage byens store seværdigheder, blandt andet katedralen, Quattro Canti, Piazza Pretoria, Teatro Massimo med mere.

Der er mulighed for at blive om aftenen i Palermo og selv tage bussen tilbage til Trapani.
 

Monte Cofano er et af de mest karakteristiske bjerge på Sicilien. Vi bruger en dag på at vandre vejen rundt om bjerget. 

Desuden skal vi have foredrag om de religiøse vandringer, om bjerget som symbol, om katolicisme, protestantisme og kunsten på Sicilien. Er vi en sangstærk gruppe, kaster vi os også ud i fællessang.

Vi opsøger lokale arrangementer så som: udstillinger, markeder, koncerter og pga. pinsen vil der ganske givet være religiøse begivenheder.

Det bliver en vidunderlig tur med alsidige vandringer på det smukke vest Sicilien, der er forholdsvis uudforsket af turister.
 

Med på rejsen er cand.theol. og sognepræst Camilla Bækgaard Eriksen og kunsthistoriker Tine Kragh. Camilla har stor erfaring med forskellige former for meditative vandringer, og hun vil forberede og lede kursets vandringer. Desuden kender hun Italien og Sicilien godt.

Tine kender området godt, historie og Siciliens kunst. Hun er leder af Højskolen på Sicilien og har gennem flere årtier opholdt sig og boet på øen. Hun vil fortælle om de forskellige steder vi besøger.


Vi bor på det dejlige 4-stjernede Hotel Vittoria, i byen Trapani, lige ud til en bred sandstrand, hvor man kan tage sin morgendukkert.

Læs mere om hotellet: https://www.hotelvittoriatrapani.it


Det er en forudsætning for deltagelse, at fødder og ben er i form.
Medbring gode sko, samt passende tøj efter vejret.
Vi holder øje med vind og vejr, hvorfor der skal tages forbehold for ændringer.

De dage vi tager på udflugt og kører i bus, er bussen med os hele dagen og man har mulighed for at tage skiftetøj, badetøj, ekstra sko el. mad/vand med, som kan ligge i bussen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Program:

 

Dag 1: onsdag d. 15. maj

Ankomst

Formiddag: Ankomst Palermo Lufthavn. 
Ankomst Hotel Vittoria - samt indkvartering.
Hotel Vittoria, læs mere: https://www.hotelvittoriatrapani.it
Kl. 17.30: Introduktion og præsentation.

Herefter guidet tur i Trapanis gamle bydel - lær byen at kende (ca. 1 1/2 t.)

Kl. 19.30: Fælles velkomstmiddag med vin.

Solnedgang ved Torre di Ligny.

 

Dag 2: torsdag d. 16. maj

Monte Cofano 
Kl. 10.00-16.00
Rute: ca. 8,5 km
Monte Cofano er et af de mest karakteristiske bjerge på Sicilien. 
Vi vandrer rundt om bjerget i naturreservatet, Riserva Naturale Orientata Monte Cofano. 
Frokost på Balneare lido Baia Cornino, en hyggelig café, der ligger idyllisk i strandkanten. 

Husk badetøj
Vi kører i bus (ca. 1 t
ime)

 

Kl. 18.00-19.30 Foredrag af Tine Kragh: Sicilien, kunst og kultur.

 

Dag 3: fredag d. 17. maj

Vandring i det enestående saltområde omkring Trapani
Kl. 10.00-16.00 
Rute: omk. 10 km.
Fra vores hotel går vi gennem byen og kommer ud i området med saltudvinding. Her er er naturen helt speciel. Vi vandrer på stier lang de store saltkar og på grund af vandets store indhold af salt har man her en helt unik vegetation og mange fuglearter.

Mulighed for at besøge Museo del sale.
 

Dag 4: lørdag d. 18. maj

Palermo og Monte Pellegrino
Kl. 09.00-19.00
Denne dag kører vi mod Palermo, og skal vandre op ad bjerget til  valfartsstedet, hvor Palermos skytshelgeninde døde i en grotte på Monte Pellegrino. Ved ankomst til Santuario di Rosalia skal vi se og høre mere om hende. 
Efterfølgende kører vi til Palermo, og skal opdage byens store seværdigheder, blandt andet katedralen, Quattro Canti, Piazza Pretoria, Teatro Massimo med mere. Tine Kragh viser rundt i den pulserende storby.

Mulighed for selv at tage bussen retur til Trapani, hvis man vil opleve byen by-night.
Vi kører i bus (ca. 2 timer)

 

 

Dag 5: søndag d. 19. maj (pinsesøndag)

Trapani

Vi holder formiddagen fri, og der er mulighed for at deltage i pinsemessen i byens domkirke, eller tage på udflugt til Levanzo, Marsala eller bare blive i byen og gå på stranden. 
Vi hjælper gerne med vejledning til oplevelser.


Kl. 16.00–19.00 Foredrag og samtalesalon

Kl. 16.00–17.30: Katolicisme og protestantisme v. CE

Kl. 17.30–19.00: Samtalesalon om traditioner og ritualer v. CE +TK

Vi afslutter med fællessang.

 

Dag 6: mandag d. 20. maj 

Øen Favignana

Kl. 09.00- ca.17.00
Rute: 10 km

Denne dag vandrer vi på øen Favignana, en af de Egadiske øer, billedsmuk og med krystalblåt hav. Her skal vi gå langs vandet, på den østlige del af øen, hvor grotter, klipper og sandstrande vil omgive vores fælles vandring. 
I byen kan vi efterfølgende besøge det fine museum, skabt i en tidligere tunfabrik, med udstillinger og historie. Den sicilianske Florio familie havde deres luksuriøse sommerresidens her. Denne arkitektoniske perle er det også muligt at studere. 
Vi sejler fra Trapani til øen, t/r (ca. 1/2 times sejlads)


 

Dag 7: tirsdag d. 21. maj

Erice 
Kl. 10.00– ca. 17.00 
Rute: omk. 8, 5 km
Vandring af bjerget Erice til middelalderbyen med borg og spektakulær udsigt. 
Vi går gennem byen mod bjerget. På bjerget følger vi de afmærkede stier og gennemfører med mange pauser til at nyde udsigten og naturen. 
Der vil være tid på egen hånd i byen, og der er mulighed for at tage kabelbanen ned.

Ligeledes er der mulighed for at se museet på tilbagevejen, og kirken med den ikoniske skulptur og valfartssted/pilgrimssted: Madonna del Trapani.
Vi går fra hotellet til Erice.

Eventuel mulighed for at tage bus hjem ved foden af Erice.
 

Dag 8: onsdag d. 22. maj

Hjemrejse

Afgang fra hotellet mod lufthavn

Pris: 12.980,-

Tillæg for at bo ene på værelse: 1460,-

Køb rejse HER

 

 

Direkte fly med SAS:

15. MAJ CPH.- PMO.  06:25 09:20 

22. MAJ PMO. - CPH. 10:10 - 13:05 

Hvad er inkluderet:

·    Flyrejse tur/retur

·    Lufthavnstransfers til og fra lufthavn

·    Ophold på centralt beliggende 4-stjernet hotel med morgenmad på Hotel Vittoria: 

https://www.hotelvittoriatrapani.it

·    Dejlig velkomstmiddag med vin.

·    Undervisning, guidede ture og samtalesaloner i løbet af ugen.

·    Heldagstur til Favignana med båd.

·    Kabelbane ned fra bjergbyen Erice, fra bjerget Mont Erice.

·    2 busture til Monte Pellegrino / Palermo, samt naturreservatet ved Monte Cofano.

·    Med på rejsen som guider og undervisere er cand.theol. og sognepræst Camilla Bækgaard Eriksen og kunsthistoriker Tine Kragh.

·    Assistance ved behov af personalet på højskolen, i løbet af hele rejsen.

·    Introduktion og vejledning til meditative vandringer.

·    Vi opsøger spontant lokale arrangementer, så som markeder, koncerter, religiøse begivenheder med mere gennem hel ugen.

 

 

Rejsen er ikke inklusiv:​

·    Måltider ud over nævnt i programmet.

·    Byskatter 

·    Museumsentreer ​

Højskolen på Siciliens teknisk Rejsearrangør:

 

Italien Information Service a/s - Rejsebureau

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1324

https://www.iis.dk/da-DK/REJSEBUREAU.aspx

Ved Ib Larsen, Italiensk konsul og Presidente Società Dante Alighieri

Kontakt:

Tel (+45) 8626 1666  -  italien@iis.dk

Ved bestillingen betales et ikke-refunderbart depositum på kr 3.000

Cirka seks uger før afrejsen sendes anmodning af restbeløbet. Anvend det personlige link, som er i den tilsendte mail.

Senere fremsendes der praktiske informationer vedr. rejsen. I ugen op til afrejsen sendes via e-mail flybillet og information om mødested i lufthavnen, samt de sidste praktiske oplysninger.

Afbestillingsregler:

Ved framelding 6 uger før afrejsen refunderes 50% af rejsens pris og altid med fradrag af kr. 1000 (udover depositum). Ved framelding senere end 4 uger før rejsen tilbagebetales det indbetalte beløb kun, hvis rejsen sælges til anden side, og altid med fradrag af kr. 1000 (udover depositum). Vi anbefaler derfor, at man undersøger sine egne forsikringer nøje. Hvis man ikke er dækket, så anbefaler vi at man tegner en afbestillingsforsikring

bottom of page