Højskolen på Sicilien
Kultur, kunst og åndsliv
Tegnekursus på kloster Cefalù
23. - 30. juni 2023
3 pladser tilbage
En unik kulturrejse til den smukkeste by
Få et hav af oplevelser og en personlig skitsebog med tegninger med hjem
Vi bor på det smukkeste kloster; Collegio di Maria, sammen med nonnerne i den hyggelige by Cefalú. Klostret ligger lige ud til havet og der er få meter til den skønneste sandstrand, klostret har flere tagterrasser med udsigt over by, hav og strand - som vi kan benytte hele dagen.
Se mere her: https://www.conventocefalu.com
Vejret i juni er perfekt - alt blomstrer og står grønt.
Godt sommervejr til at få en morgendukkert inden og efter kursus.
Cefalú er fuld af oplevelser, blandt andet den helt unikke normanniske domkirke med de gyldne byzantinske mosaikker - nok en af Siciliens smukkeste kirker.
Der er en grund til at byen har været en af øens mest populære rejsemål, men i juni er der stadig ikke mange turister og her er ikke, som i højsæsonen, for varmt. I byen finder man desuden mange caféer og restauranter - nogle beliggende på klipper med spektakulær udsigt over havet.
På pladsen foran domkirken, Piazza del Duomo, kan man sidde og nyde kage & kaffe og gode drinks.
Byens pittoreske gader og stemning er inspirerende til et tegnekursus.
Behøver vi at sige, at vi elsker denne by som har det hele.
Alle kan være med, både begyndere og øvede. Vi laver hver dag tegneøvelser på forskellige lokaliteter i byen og på
udflugter. Man vælger selv om man vil følge øvelserne, da alle har deres egen tegneproces.
Vi skal en dag til den pulserende storby Palermo, se dens flotteste seværdigheder og andre spændende steder - og undervejs har vi pauser hvor vi får skitsebogen frem og tegner i byen.
En dag tager vi på en mindre vandretur på bjerget La Rocca (højde 250 m) og ser ruinerne af det antikke Diana tempel - med den imponerende udsigt.
Vi skal på en udflugt med bus rundt i landskabet og opleve land-art ruten, Fiumare D´arte. En rute med imponerende monumental land-art af forskellige moderne kunstnere, skabt i naturreservatet Parco delle Madonia.
Denne dag skal vi også have en hyggelig picnic i bjergene med antipasti og vin - også her skal vi selvfølgelig løbende tegne. Vi besøger også hotellet: Albergo Atelier sul mare, hvor forskellige kunstnere har udsmykket hvert deres værelse.
Alt sammen med tid og ro til at tegne i vores skitsebøger.
Derudover skal vi på kurset tegne i og uden for domkirken, på byens strand, de smukke gader, fra vores tagterrasse, på havnen med mere.
Det er kunsthistoriker og kunstner Tine Kragh der står for kurset. Hun har stor erfaring med at afholde rejser og kurser på Sicilien – heriblandt også tegnekurser. Tine har en cand.mag. i kunsthistorie og har arbejdet på mange af Københavns museer. Hun er også uddannet i blandt andet klassisk tegning på Glyptoteket, efterkurser på Kunstakademiet og har desuden arbejdet som illustrator for Botanisk have.
Hun har udstillet flere steder i Italien og Danmark, blandt andet i Charlottenborg kunsthal og Vatikanet i Rom, derudover utallige gallerier i begge lande. Tine har også skabt en udsmykning i Tivoli for arkitekten Søren Robert Lund.
Se mere:
https://www.tinekragh.dk/landscapes
Det væsentlige på kurset er at du finder din egen unikke streg eller arbejder videre med det udtryk, du allerede har.
Vigtigst er det at finde glæden ved at tegne frem – og skaber tegninger med kunstnerisk værdi, ikke så vigtigt om du laver noget, der ligner.
Din skitsebog fyldes med personlige tegninger, eventuelt krydret med dagbogslignende notater, filosofiske overvejelser, og hvad du ellers bliver inspireret af i dit arbejde. Du får skabt din egen personlige rejseskitse dagbog. Et evigt minde om din rejse.
Oplagt er dets selvfølgeligt også at arbejde videre med materialet når man kommer hjem.
Der vil være fælles oplæg og øvelser i at bruge blyant, sætte streger og komponere billeder. På den måde får du træning i at se og finde dine motiver. Der vil også ugen igennem være flere fælles gennemgange af alles arbejde – til gensidig inspiration, erfaring og læring.
Blyanten er nok det vigtigste redskab - men man kan sagtens supplere med farvekridt, akvarel eller lignende.
Motiver kommer vi ikke til at mangle, det vrimler det med i og omkring byen.
Få steder finder man en større koncentration af kunst og kultur end på Sicilien. Øen har været påvirket af fønikere, grækere, spaniere, normannere og romere, som alle har efterladt spor fra deres kultur.
Der vil være foredrag om: Kunst og kunstnere på Sicilien og et foredrag om: Skitsens betydning gennem tiden.
Vi er ikke de første, der søger inspiration og kunstnerisk udvikling på Sicilien. Mange store kunstnere har gennem tiden taget turen før os såsom P.S. Krøyer, M. Rørbye og H.W. Bissen. De har alle skitseret og tegnet, nedskrevet oplevelser og iagttagelser på øen. Mange af disse bøger er bevaret for eftertiden og rummer store kunstneriske og kulturhistoriske værdier.
Det skal vi høre meget mere om i foredraget Skitsens betydning gennem tiden.
Alle er velkommen – begynder, øvet eller erfaren - alle kan få stort udbytte af at deltage på tegnekurset.
Du vil sikkert opleve, at dét, du skitserer, kommer til at stå klarere i din erindring.
Man får mulighed for at fordybe i at tegne monumenter, personer, sicilianske blomster og træer og ikke mindst de smukkeste landskaber.
Du medbringer bare en eller to gode skitsebøger og blyant/ kridt/ kul/ farver eller hvad du foretrækker at bruge – og så er du klae.
Pris.- 12.480, -
Tillæg enkeltværelse 700,-
Tilmelding:
Program:
Fredag:
Fly direkte fra Københavns lufthavn. Norweigian
Udrejse: Afgang fra Københavns Lufthavn kl. 15.45. - ankomst Palermo Lufthavn kl. 18.45
Ankomst til klostret.
Velkomstmiddag på god restaurant (inklusiv)
Lørdag:
Kl. 9 - 12.
Tegneundervisning:
Vi mødes på tagterrasse til introduktion – kursus gennemgang.
Guidet rundtur i byen: Cefalú – tegning i byen.
Øvelse: Glæden ved tegning - inspiration.
Frokostpause
KL. 14.- 17.
Besøge domkirken – tegning i domkirken, klostergård og området omkring den.
Eventuelt mulighed for at gå op i domkirkens tårn og nyde udsigten over byen.
Øvelse: Tegneteknisk undervisning - perspektiv.
kl. 18.30. Foredrag om: Kunst og kunstnere på Sicilien
Søndag:
Kl. 9 - 12. Museum i Cefalu: Museo Mandralisca og opleve et unikt værk af den sicilianske kunstner: Antonella di Messina derudover se museet andre genstande så som: malerier, keramik, med mere.
Øvelse: Tegning objekter/ kopi/ Stilleben
Frokostpause
Kl. 14 - 16.
Tegning på strand – vi er hinandens modeller.
Øvelse: croquis og mennesker i bevægelse
Kl. 16.- 17. Gennemgang af tegninger på klostrets tagterrasse.
Mandag:
Kl. 9 - 19. Palermo
Heldagstur.
Denne dag tager vi toget til pulserende storby Palermo. Vi skal opleve det livlige Ballaro marked og får street-food frokost.
Derefter går vi mod Palermos centrum og ser renæssancefontænen: Piazza Pretoria og derfra videre til seværdigheden: Quattro Canti med dens flotte skulpturer.
Vi drikker eftermiddagskaffe i det lidt hemmelige kloster Il Segreti del Chiostro - med den idylliske klosterhave - her kan man få en god kaffe og sicilianske kager bagt efter gamle opskrifter. Derefter skal vi se Palermos domkirke med de vigtige gravmonumenter, blandt andet Palermos skytshelgenindes Santa Rosalias grav og normanner kongen Roger II.
Gennem hele dagen skal vi tegne: store seværdigheder, barokbygninger, kager, mennesker i bevægelse, m.m.
Der vil være nogle timer på egen hånd i byen.
Vi afslutter på Hotel Ambaciatores tagterrasse (åbner kl. 17.30) med en drink, inden vi tager toget tilbage til Cefalú.
Tirsdag:
Formiddag: Fri
Kl. 14 – 17. Vandretur til toppen af klippen: La Rocca di Cefalu (åbent kl. 10 – 19), højde ca. 250 m, ca. en times vandring op og en ned.
Fantastisk udsigt over byen og havet. Tegning: horisont – byplan – ruiner – fragmenter
Øvelse: Struktur og overblik
Kl. 18.30 foredrag: Skitsens betydning gennem tiden.
Onsdag:
Kl. 9. - 17. Tur i naturreservat og se kunstruten: Fiumare di arte.
Vi bliver hentet i bus, hvor vi så tager på udflugt for at se sicilianeren Antonio Presti's imponerende land-art rute rundt skabt rundt omkring i det smukke landskab i naturreservatet Parco delle Madonia.
Vi laver en hyggelig picnic med sicilianske specialiteter og vin.
Tegning af monumentale værker og landskab.
Øvelser: Linjen og stregen.
Torsdag
Kl. 9. - 12. Tegneøvelser i byen:
Vi udvælger detaljer og laver: Zoom-ind-øvelser – som resulterer i naturalistiske eller abstrakte motiver.
Øvelser: Abstraktion – non-figuration
Frokostpause
Kl. 14. – 17.
Vi besøger Cefalus havn i byen.
Tegning: Havet – skibe- klipper - himlen
Øvelse: Abstrakt inspiration – fantasi
Kl. 16. Afslutning og lille udstilling og gennemgang af ugens værker – evaluering.
Afsluttende Pop-up udstilling og evaluering med Prosecco på terrassen.
Der vil blive udleveret et lille hæfte omkring tegning og kursets øvelser.
Obs! Man behøver ikke at deltage i øvelserne - hvis man har og ønsker sin egen tegneproces.
Fredag:
Vi rejser forholdsvist sent på dagen, afgang ca. kl. 16., så der er mulighed for at udnytte dagen og være på stranden eller shoppe.
Hjemrejse med direkte fly kl. 19.30 fra Palermo Lufthavn.
Rejsen inkluderer:
-
Direkte fly til og fra København til Sicilien
-
Ophold på kloster i Cefalu; Collegio di Maria. Se mere: https://www.conventocefalu.com
-
Transfer fra lufthavnen til hotel og retur.
-
Tegneundervisning
-
Udflugter til Palermo, Cefalú og på tur rundt i naturen og se sicilianeren Antonio Presti's landart i det smukke sicilianske landskab.
-
Velkomstmiddag
-
Picnic på land-art turen.
-
Street- food frokost med vin på markedet Ballaro i Palermo.
-
Guidet ture enten eftermiddag eller formiddag - på alle udflugter og i byen
-
Støtte og hjælp fra, Højskolen på Siciliens ansatte gennem hele turen.
-
Morgenmad på klostret.
-
Udover undervisningen vil der være foredrag, samtalesalon, film om aftenen på hotellet og meget mere.
-
Lille kompendie med tegneøvelser og andet.
-
Vi vil også løbende opsøge lokale aktuelle arrangementer som; ferniseringer, religiøse processioner, koncerter med mere
Rejsen er ikke inklusiv:
-
Måltider frokost og aftensmad udover de nævnte i programmet: velkomstmiddag, picnic på land-art tur og street-food frokost i Palermo.
-
Museumsentréer
👉OBS!
Vi har fået forespørgsler om man kan tage med på rejsen uden at deltage i tegnekurset - hvis f.eks. ens mand, veninde, børn, andre, ikke har den interesse? Vi har besluttet at det kan man godt - hvis man simpelthen ikke vil lære at tegne🙂Så kan man få glæde af: ophold, transfer, direkte fly, guidede ture, udflugterne, foredragene det sociale samvær og en prisnedsættelse på 2000,-
Skriv til os om denne mulighed:
Pris 12.480, -
Tillæg enkeltværelse 700,-
Tilmelding:
Flytider: Direkte fly med Norweigian:
Udrejse: Afgang fra Københavns Lufthavn kl. 15.45. - ankomst Palermo Lufthavn kl. 18.45
(Direkte fly)
Hjemrejse: Afgang fra Palermo Lufthavn kl.19.30 - ankomst Københavns Lufthavn kl. 22.25
(Direkte Fly)
Højskolen på Siciliens tekniske Rejsearrangør:
Italien Information Service a/s - Rejsebureau
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1324
Ved Ib Larsen, Italiensk konsul og Presidente Società Dante Alighieri
Kontakt:
Tel (+45) 8626 1666 - italien@iis.dk
Ved bestillingen betales et ikke-refunderbart depositum på kr. 3.000
Cirka seks uger før afrejsen sendes anmodning af restbeløbet. Anvend det personlige link, som er i den tilsendte mail.
Senere følger drypvis en mængde praktiske informationer vedr. rejsen. I ugen op til afrejsen fremsendes via e-mail flybillet og information om mødested i lufthavnen samt de sidste praktiske oplysninger.
Afbestillingsregler:
Ved framelding 6 uger før afrejsen refunderes 50% af rejsens pris og altid med fradrag af kr. 1000 (udover depositum). Ved framelding senere end 4 uger før rejsen tilbagebetales det indbetalte beløb kun, hvis rejsen sælges til anden side, og altid med fradrag af kr. 1000 (udover depositum). Vi anbefaler derfor, at man undersøger sine egne forsikringer nøje. Hvis man ikke er dækket, så anbefaler vi, at man tegner en afbestillingsforsikring
Der kan forekomme ændringer i programmet i særlige tilfælde