top of page

HØJSKOLEN PÅ SICILIEN – Kunst, kultur og åndsliv

 

Sicilianske dage i København.

23.- 25. august 2023

UDSOLGT

 

Nyt fra Højskolen på Sicilien!

Vi er så begejstrede for Sicilien at vi har valgt at lave Sicilianske dage i København, det bliver

 

tre intensive dage omkring den skønne ø -  i den danske sommer.

 

Måske har du været med os før - eller du har lyst til at lære og høre mere om Sicilien.

Der vil være flere foredrag og samtalesaloner af Højskolen på Siciliens undervisere, vi

 

opsøger museer med kunst og genstande fra Sicilien, en koncert, dejlig Siciliansk mad - ud

 

over det hyggeligt samvær og gode samtaler.

Vi har sammensat et spændende program hvor vi kommer vidt omkring, et fint 

 

koncertforedrag om Bel canto på Sicilien omkring Bellini og Goethe, foredrag om kunst, kultur,

 

mafia, historie, poesien på Sicilien, Sicilien i dag og meget mere.

Første dag mødes vi i Tine Kraghs atelier på Amager, i hendes idylliske haveforeningshus, her introduceres vi til kurset,  derefter holder  Tine Kragh  foredrag om Siciliens kunstskatte  og Ulla Meucci samtalesalon om: Sicilien i dag, mafiaen og sicilianske traditioner.

Så spiser vi frokost i haven, har samtalesalon - med mulighed for også at stille spørgsmål om

Sicilien.

Vi afslutter dagen med vin og lidt fællessang - med italienske sange.

En anden dag mødes vi på Frederiksberg på koncertstedet: Metronomen. Her skal vi høre  et foredrag af Martin

 

Herbst om: Skønhed og poesi på Sicilien. Derefter koncertforedrag af, Maria Johannsen, sopran og pianist, Emma Arent Roesgaard om: Belcanto på Sicilien, omkring temaerne: Bellini som kommer fra Catania og Goethes rejse på Sicilien.

Den sidste dag skal vi besøge relevante Københavnske museer: Ny Carlsberg Glyptotek og Thorvaldsens museum.

 

Her skal vi se smukke og specielle genstande fra Sicilien og høre fortællinger fra øen. 

Tine Kragh guider os rundt på museerne som hun kender godt. På museerne studerer vi også de danske

 

kunstnere -  der har arbejdet og været på Sicilien.

Derudover spiser vi på Sicilianske og Italienske restauranter.

Det bliver tre festlige og intense dage, med læring, underholdning og en mulighed for at møde flere mennesker der også elsker Sicilien.

Museumsentreer, frokoster, foredrag, samtale salon, kaffe & kage og koncertforedrag med vin er inklusiv.

 

Man kan tage offentlige transportmidler, bilen eller eventuelt et par overnatninger på hotel - hvis man

 

kommer langvejs fra.

Se programmet: 

 

Onsdag d.23 august. kl.10 - 17:

 

Vi mødes i Tine Kraghs atelier i Haveforeningshuset på Amager.

(se alle adresser  i slutningen af programmet)

Kl.10. Introduktion og kaffe og cornetto.

Kl.10.30 -13 Foredrag om Siciliens kunstskatte af Tine Kragh:

Sjældent finder man en så stor koncentration af kunst og kultur som på Sicilien. Øen har været påvirket af blandt andet: fønikere, grækere, spaniere, normanere, romere, og de har alle efterladt spor fra deres kultur- hvilket har beriget øen med Europas mest spændende og varierende kunst. I foredraget vil I få et udpluk af Siciliens mange kunstværker, arkitektur og arkæologiske områder. Lige fra Siracusas græske teater, til barokkunstnerens: Caravaggios værk af Santa Lucia, nutidige kunstneres keramikudsmykninger i små stræder i antikke byer. Vi udforsker nyligt fundne antik kunst som bronze statuen af Praxiteles ”den dansende satyr”, ruiner af spanske barok kirker, den kendte renæssancekunstner: Antonello da Messina(1430-79) født på Sicilien, den romerske by med de mest velbevarede mosaikker i verden: Villa Romana Del Casale og vi vil undersøge nogle af Siciliens græske templer - større og flottere end dem de har i Grækenland. Hele foredraget vil blive underbygget af et rigt billedmateriale fra Sicilien.

Kl. 13 - 14. Frokost og vin

Vi serverer siciliansk frokost  i haven og siciliansk vin.

Kl. 14 - 16 Foredrag: Ulla Meucci

Ulla Meucci har boet over 25 år på Sicilien og kommer og holder samtalesalon om Sicilien i dag, mafiaen og sicilianske traditioner.

Kl. 16 - 16.30

Efterfølgende samtalesalon: Diskussion og spørgsmål omkring ovenstående med Ulla og Tine.

Kl.16.30 - 17. Afslutning/afrunding på dagen med et glas vin og lidt Italienske sange på skærm -  med mulighed for at synge med.

 

Torsdag d. 24. aug: kl.13 - 21

Vi mødes på ”Metronomen” på Frederiksberg.

 

Kl. 13 - 16. Foredrag af Martin Herbst om: Skønhed og poesi på Sicilien.

Mennesket er et væsen, der har en historie, og som drages mod skønhed. Derfor har poesi og kunst haft enorm betydning for kultur og dannelse. Få steder fremgår det så tydeligt som på Sicilien. Som mødested for forskellige religiøse, filosofiske og kulturelle traditioner blev Sicilien et enestående arnested for poesi og skønhed, der til stadighed bjergtager enhver besøgende. Vi skal i nærkontakt med nogle af verdens største kunstværker og blive klogere på, hvordan Sicilien blev base for en ny poetisk tolkning af tilværelsen, der blev banebrydende for det italienske sprog og verdens mest kommenterede litterære værk: Dantes Guddommelige Komedie.

Foredrag af Martin Herbst, cand.theol., forfatter og efterspurgt foredragsholder. 

 

Kl. 16. Pause

Kl. 17. Vi mødes på den italienske restaurant - lige ved siden af Metronomen: Ristorante Da Claudio  

 

Kl. 19 – 21

Koncertforedrag med Maria Johannsen, sopran og pianist Emma Arent Roesgaard:

Sicilien – Goethes fodspor og sicilianske Bellinis belcanto.

Goethes fodspor:

I Italien læses Goethes rejsebeskrivelse af sin rejse i Italien stadig med stor interesse og den citeres ofte i mange sammenhænge. Italienerne elsker denne bog, fordi de føler, at Goethe forstod og elskede deres væsen, deres land og kultur. Maria Johannsen fortæller om Goethes rejse på Sicilien, især om hans oplevelser omkring Catania, Taormina og omegnen. Beretningen viser Goethes vidtfavnende interesser, men er også et indblik i, hvordan turisme foregik i slutningen af 1700-tallet. Dertil synger Maria Lieder til Goethe-digte komponeret af Beethoven, Schubert og Wolf akkompagneret af pianisten Emma Arent Roesgaard.

Sangene giver et levende digterportræt og i alt vil man få et inspirerende indblik i landet, hvor citronerne blomstrer.

Pause

Bellinis belcanto:

Bellini voksede op i Catania på Sicilien og skabte melodier, der er så smukke, at Richard Wagner tog dem som sit forbillede. Maria fortæller om Bellinis liv og værk og synger nogle af hans sange og udtog af hans operaer, bla. Casta diva fra operaen Norma.

Pasta og pizza alla Norma, Teatro Massimo Bellini, Parco Bellini og mange gader, pladser etc. vidner om, at komponisten Vincenzo Bellini og hans vidunderlige operaer Norma, Sonnambula og I Puritani ikke bliver glemt. 

Man vil kunne købe siciliansk vin og lidt snacks. 

 

Fredag d. 25. aug.kl. 10 - 17:

VI mødes på Ny Carlsberg Glyptotek.

Tine Kragh viser os rundt og fortæller på begge de to Københavnske museer.

Kl.10 - 13 

Ny Carlsberg Glyptotek

Vi mødes på Glyptoteket, her skal vi se udvalgt kunst fra Sicilien,

Grundlæggelsen af de græske kolonier på Sicilien og Syditalien i det 8.-7. årh. f.Kr. var oprindelsen til et vestgræsk kulturområde, som igennem flere århundreder havde en meget væsentlig betydning i den antikke verden.
Samlingerne på Ny Carlsberg Glyptotek giver en glimrende indsigt i flere aspekter af vestgræsk kultur, – således helligdommenes votivgaver, templernes udsmykning, marmor- og bronzeskulptur, vasemaleriet, gravenes udstyr, foruden eksempler på den lokale ikke-græske keramik og de lokale gravskikke.

Vi skal se fine bronzeskulpturer fundet på Sicilien, marmorbyster og metoper fra de græske templer, og meget mere. 

Derefter se guldaldermalernes værker fra Italien og Sicilien og høre om fænomenet med at kunstnerne tog sydpå på dannelsesrejser - i den helt specielle periode.

 

Kl. 13 – 14

Spiser vi frokost på den Sicilianske cafe La Trinacria. Blandt travle gader og stræder i Indre by ligger en autentisk, siciliansk perle af en café. Bag La Trinacria er Rina - som vil byde os velkommen i den hyggelige gård ved cafeen.

Vi spiser: Siciliansk frokost,  får et glas vin hvid/rød, derefter en god kaffe og selvfølgeligt en cannolo.

 

Kl.14 – 17

Thorvaldsens museum. 

Om eftermiddagen skal vi nyde et af Danmarks smukkeste museer – som jo faktisk også er mausoleum - da Thorvaldsen er begravet i museet. 

Vi ser værker der relaterer til Sicilien og studerer også her danske guldaldermalere der har været på Sicilien, blandt andet Martinus Rørbye der maler en del billeder i Palermo og omegn. 

I dag bor de fleste efterkommere af Thorvaldsen på Sicilien, Thorvaldsens datter Elisa Paulsen har familie i Palermo - familien har arvet mange genstande fra Thorvaldsen og  personlige ting, så som dagbøger med mere. Det skal vi høre meget mere om.

Thorvaldsen har også skabt en buste af Homer og vi kommer ind på hvordan Odysseus rejser rundt på Sicilien og sætter sine spor - spor man stadig den dag i dag kan se på Sicilien. 

Han møder også Kyklopen Polyfemos på Etna - et motiv der ofte er gengivet i kunsten.

Thorvaldsens antiksamling rummer også flere interessante genstande fra Sicilien, blandt andet en mønt: Tetradrachme fra Naxos fra 460 f.kr.

Kaffepause på museet.

 

Kl.16.30  Afslutning og et glas vin på Thorvaldsens Museum, og tak for denne gang for kurset og Sicilianske dage i København 2023.

Kurset er inklusiv:

 

  • Undervisning, koncertforedrag og samtale salonger m.m.

  • Entre Glyptoteket (115 kr.) og Thorvaldsens museum (90 kr.) 

  • 2 frokoster med vin. 

  • Kaffe og kager

 

 

Pris: 2200,- alle dage

TILMELDING HER

Tilmelding ved betaling 500,- i depositum.

Restbeløb 1700,- betales ca. 6 uger inden kursus. 

Max. 16. deltagere

Undervisere: 

Tine Kragh:

Leder af Højskolen på Sicilien. Kunsthistoriker og kunstner.

Cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns universitet. Har arbejdet på diverse museer, blandt andet på Thorvaldsens museum og Kastrupgårdsamlingen som omviser og kunstformidler.

​Hun har i mange år skabt kunsthistoriske rejser til Italien.

Er selv kunstner og har udstillet i gallerier i Danmark og udlandet, især Italien. Underviser på Folkeuniversitetet i København og holder foredrag både i kirker, på højskoler og biblioteker rundt omkring i landet. 

Har haft lejlighed og boet i perioder på Sicilien.

 

Martin Herbst:

Martin Herbst er cand.theol., forfatter, foredragsholder og underviser på Folkeuniversitetet og

mange andre steder. Martin har været rejseleder på adskillige rejser til Firenze med

omdrejningspunkt i byens ubestridte bysbarn Dante og hans værk Den Guddommelige Komedie.

https://martinherbst.dk

Ulla Meucci:

har boet på Sicilien i over 25 år og kender naturlivis øen godt og taler flydende italiensk.

Hun har været, og er, guide hos Vitus rejser- både i Syditalien og på Sicilien.

Ulla har sit eget keramikværksted - i sit hus i byen Piazza Armerina.

Har sammen  med sin sicilianske mand også haft værksted hvor de skabte smykker. Derudover organiseret mange kreative kurser -  på de sicilianske lokale skoler m.m..

Stor interesse for keramik, laver selv keramik og har gennem årene arbejdet sammen med  Sicilianske keramikere.

 

Maria Johannsen:

sopran, har boet i Catania i otte år. Hun har sunget koncerter med opera- og

oratorie-arier og Lieder i Tyskland, Danmark, England, Skt. Petersborg og Italien. Nu bor hun i Haderslev og elsker grænselandet med sin kulturelle mangfoldighed. Der arrangerer hun og er solist i “Den lille Sommerfestival” og det dansk-tysk-tjekkiske Interreg-projekt “Sommerbarock” med Peter Spissky som den musikalske leder. I oktober afsluttede hun Genforenings-projektet "Grænseløst lykkelig", som havde koncerter på begge sider af grænsen.

Maria samarbejder med en lang række musikere, bla. Henrik Rønnow, trompet, Ansgar Hüning, baryton, pianisterne Peter Geilich, Malou Reitberger, Berit Juul Rasmussen, Julie Solevad, horn, lutspilleren Mikael Søndergård Christensen og dirigenterne Charlotte Katharina Andersen og Peter Ettrup Larsen. Man kan læse mere om Maria på www.mariajohannsen.com

 

Emma Arent Roesgaard:

klaver: Fra 2018-21 studerede hun musikvidenskab på Københavns Universitet med tysk som

sidefag, og studerer nu klassisk klaver på Det Jyske Musikkonservatorium med Søren Rastogi som lærer. Tidligere har

hun haft undervisning af Marie Luise Bodendorff og Solveig Nielsen. Derudover har hun spillet en del kammermusik og

bl.a. akkompagneret musikvidenskabs kor MUKO under ledelse af Nenia Zenana. Emma har spille ved Opus

klaverfestivalen på konservatoriet i Århus, som blev afholdt i samarbejde med det Litauiske Akademi for musik og

teater. Hun har spillet i masterclass med Alexandra Zvirbyte/Litauen og Markus Schirmer. Sammen med Maria

Johannsen har hun allerede spillet ved koncerter i Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og København.

 

Hvis man kommer langt fra København, kan man vælge et hotel i centrum og nyde byen om aftenen. Vi kan godt hjælpe med at finde et hotel eller se på  søgeportalen: Trivago

Ved tilmelding send en mail med navn og telefon nummer til: hoejskolensicilien@gmail.com så vil du modtage en bekræftelse og betalingsmuligheder til indbetaling af depositum på 500,-

Via enten  bankoverførsel eller mobil Pay.

Restbeløbet indbetales ca. 6 uger før kurset.

Depositum på 500,- ( tilbagebetales ikke - hvis du bliver forhindret i at deltage) og restbeløb 1700,- betales ca. 6 uger før.

Hvis vi f.eks. pga. corona  må aflyse - tilbagebetales hele beløbet selvfølgeligt.

Der tages forbehold for små ændring i programmet i særlige tilfælde.

Adresser:

  • Tine Kragh, Haveforeningen Engly nr. 45. 2300 kbh. S

  • Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg

  • La Trinacria, Hyskenstræde 14, 1207 København K

  • Da Claudio, Godthåbsvej 42, 2000 Frederiksberg

  • Thorvaldsens museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København V

  • Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København

bottom of page